Fortælleren Sys Matthiesen
- vil I høre mig fortælle eventyr?

 
Jeg har altid fortalt historier. Da jeg var lille, fortalte jeg eventyr for mine små søskende. Senere blev det børn og børnebørn.
 
For ca. 5 år siden hørte jeg om Odense Fortællekreds. jeg meldte mig ind – og det er nok én af de bedste ideer, jeg nogensinde har fået. Jeg mødte andre historiefortællere, deltog i fortælle-caféer, kom på kurser og blev medlem af en øvecirkel.
 
Det varede ikke længe, før jeg var aktiv fortæller og kom med i forskellige projekter, sammen med andre fortællere: blomsterfestivals, eventyr-razzia, fejring af H.C. Andersen-året, fortælling mellem billeder på Brandts klædefabrik – og meget andet.
 
Jeg nød hver eneste opgave. Der er noget magisk ved at dele en god historie med et lyttende publikum.
 
Nu er jeg medlem af både Odense Fortællekreds og Ry Fortællekreds.
 
For at sige det, som det er: Jeg er vild med at fortælle historier!
 

Mit repertoire spænder vidt. Jeg kan byde på Gamle folkeeventyr, men også helt nye. Træk en figur fra min eventyræske. Så digter jeg et eventyr om den her og nu.

 

Myter fra hele verden om nattehimlens stjerner.

 
Historier om berømte komponisters liv og skæbne, f.eks. Nicolo Paganini, Wolfgang Amadeus Mozart, Ludwig van Beethoven.
 
Gamle nordiske heltesagn.
 
Historier fra litteære kilder: H. C. Andersen, Astrid Lindgren, Selma Lagerløf, Cecily Marie Barker.
Jeg kommer rundt i stort set hele landet og fortæller. Det kan være eventyr, historier eller om kendte komponister, dronninger eller H.C. Andersen - det er helt op til dig, din skole, forening, sognegård eller kirke eller måske på plejehjemmet. Jeg kommer alle steder, hvor der er brug for en fortæller. 
 
Sys Matthiesen
 
 
Artikel - Budstikken:
 
  Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave
 
Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med ITProfil.dk. Vedligeholdes med ADcms